Ingen forpligtelse til at gentage fortiden

Den første mulighed er at glemme alle de mislykkede forandringer du har foretaget i dit liv. Vi har sikkert alle sammen haft en oplevelse af, at der var noget vi havde sat os for, og så gik det ikke alligevel. De erfaringer er du ikke forpligtet til at måle dig på. Alt det du gør kan bruges til noget. Du er nu blevet klogere, og selvom en stemme indeni skulle sige “Det har du prøvet – husk hvordan det gik sidst!”, så har du nu muligheden for at slippe fortidens prøvelser en gang for alle, og give dig selv chancen for at lykkedes med din forandring.

I vores land er det ofte velanset, at man er ansat længe på en arbejdsplads. Det skulle jo helst ikke hedde sig, at man er en, der render af pladsen eller på anden måde ikke er til at stole på. I andre lande anses mange erfaringer som en fordel. Det betyder, at man har oplevet flere kulturer, man er fleksibel i sin tankegang og man gror ikke fast. I det hele taget er forandring som i “luftforandring” nyttigt brændstof for vores hjerne.

Små skridt

Du kender sikkert godt den iver, der kan komme op i en, når man har besluttet sig for, at der skal ske en forandring. Den optimisme der bevæger sig gennem kroppen med høj fart. Der er ikke grænser for hvor mange forandringer man skal i gang med. Verden skal erobres.

Michael Simpson (Jeg sidder fast):

Jeg har lyst til meget mere end du aner
Og i nat der lagde jeg tusind planer
men i morges der gjorde jeg som jeg plejer
ja i morges der gjorde jeg som jeg plejer

Jeg skal ikke slukke for begejstringen, men blot henlede opmærksomheden på en erfaring, jeg har gjort mig sammen med alle mulige andre mennesker. Små skridt. Tag overskuelige forandringer en efter en. Undlad at revolutionere alt på en gang.

Når det så er sagt, så sker det alligevel nogle gange, at forandringerne tager over. Jeg skiftede “mindset” (lyder det som en reservedel?) – eller indstilling en dag. Der var ingenting jeg kunne gøre for at dele den forandring over i mindre dele. Fra den dag og et langt stykke tid, undlod jeg at spise glutenholdige fødevarer, mælkeprodukter, sukkerholdige fødevarer og drikke alkohol. Umiddelbart noget af en omvæltning, men der var ingenting, jeg kunne gøre for at modsætte mig den nye indstilling. Det startede med at jeg læste en artikel i Weekendavisen, som sluttede med en teknik, som jeg også anvender i min konsultation: Forestil dig, at du hver dag investerer i en ældre udgave af dig selv.

Det vigtigste først

Det hænger godt sammen med de små skridt. Find det, der er vigtigst og gør det godt. Lad dig inspirere af Vilfredo Pareto, der opfandt 80/20 reglen. Ofte er det sådan, at et stort problem kan være vanskeligt at overskue af den simple årsag, at det er summen af problemer, der får det til at se ud som om at det er ét stort problem. Vi kan ikke løse flere ting på en gang, ligesom vi i øvrigt ikke besidder evnen til at multitaske. Vi kan derfor ligeså godt vælge den vigtigste ting, for det er ofte den vigtigste ting, der også er nøglen til at få sat gang i den helt store forandring. 80/20 reglen går ud på at med 20% indsats løser man 80% af problemerne. De resterende 20% kræver så 80% indsats. Min erfaring er, at det ofte kun er de første 80% der er vigtige – derefter er det en ny situation, som kan håndteres endnu bedre, fordi du har taget det vigtigste først og har fået gode erfaringer med.

Hvad er dine erfaringer med forandring? Har du nogle gode tips og tricks, som andre kunne have gavn af? Skriv løs i kommentarfeltet herunder

Share and Enjoy

Hvis du ikke modtager nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig på siden om nyhedsbrevet. Så kan du logge på med din emailadresse og downloade de indspilninger du ønsker. God fornøjelse.

Share and Enjoy

• De sover flere timer end forventeligt (9-12 timer)
• De drømmer livligt
• De vågner op og føler sig langt fra udhvilede
• De oplever at være trætte og udmattede i løbet af dagen

Vi kan alle have dage som disse, men når dette mønster er dagligdagen, så er der grund til at tage det alvorligt. Et af de første steder, jeg tager fat, når en klient kommer med en depression er da også at hjælpe med at få etableret et regulært søvnmønster.

Den efterfølgende forklaring plejer at hjælpe godt på vej, så klienten kan komme til at arbejde med det, der har skabt den nedtrykte sindstilstand.

Vi får hvile, når vores hjerne er i den fase, der hedder dyb søvn. Det er der, hvor kroppen får hvile. Det er kvaliteten af den dybe søvn, der afgør kvaliteten af udhvilethed, når vi vågner op om morgenen. Vores søvn inddeles i faser á ca. 90 minutter (op til 120 minutter). I hver fase er der en REM fase (Rapid Eye Movement) ligesom der er en Non-REM fase (i figuren herunder er den inddelt i fire dybder/Stages).

(Bemærk at Hypnogram ikke har noget med hypnose at gøre, men er den latinske betegnelse for søvnmønster)

Som du kan se på figuren, bliver de to første søvn-cyklusser brugt på at få dyb søvn og dermed også dyb hvile. De efterfølgende faser er lettere, og det er ofte derfor, at drømme der huskes kommer fra de cyklusser. Drømme foregår i REM fasen. Den fase bliver længere og længere jo nærmere vi kommer de 6-8 timer. Jo kortere bliver også den dybe hvile. Drømmeperioden er typisk 6-9 minutter i første fase og ender med at være ca. 45 minutter i sidste fase.

Hjernen skaber sammenhæng

Hvorfor er drømme og hvile interessant, når det handler om depression? Drømme anvendes til flere formål. Et af dem er, at hjernen har brug for at få afsluttet uløste problematikker fra dagen der er gået. Hjernen kan nemlig godt li’ sammenhæng. Det er bl.a. ønsket om sammenhæng der trækkes på, når vi forstår en tegneserie-stribe.

(Hentet fra Den Store Danske)

I striben om Ferd’nand på fisketur gætter hjernen sig til hvad der sker mellem de tre billeder, så der opstår mening eller sammenhæng. Det er det samme der sker, når vi griner ad en vittighed. Det er også det, der sker, når hjernen tolker de sanseindtryk vi modtager fra omgivelserne. Hjernen bruger kun 30% af sanseindtrykkene – resten gætter den sig til på baggrund af erfaringer og forventninger.

Hjernen er altså rigtig god til at skabe sammenhæng, og i søvnen foregår det via underbevidstheden, der forsøger at skabe løsninger på uløste problemer, opgaver, bekymringer, etc. Det arbejde foregår i REM fasen, og det går ud over den dybe søvn. For jo mere hjernen har brug for at behandle i drømme, jo mindre bliver der tilbage til den dybe søvn, der giver hvile. Når vi er trætte efter otte timer søvn fyldt med problemløsnings-drømme, er det desværre ikke muligt at opnå den hvile blot ved at sove videre. Det skyldes, at søvn udover de 6-8 timer ikke rummer dyb søvn, men blot den lette søvn.

Gavnlige ændringer

For at få et sundt søvnmønster, er det vigtigt at give hjernen de bedste betingelser for at komme helt ned i den dybe søvn. Derfor er mine råd disse:

• Sørg for at få afsluttet opgaver og problemer, der opstår i løbet af dagen
• Sørg for at parkere opgaver, problemer, eller bekymringer, der strækker sig udover flere dage
• Stå op, når du har sovet de maksimalt otte timer, der er gavnligt for dig
• Sørg for at komme ned i tempo inden sengetid, så hjernen har så lidt at arbejde med i søvnen

Afslutte dagens opgaver

Måske er du ikke vant til at afslutte opgaver i løbet af dagen. Så er det måske på tide at få dig en god vane. Det er nemlig rigtigt sundt for din søvn, at du afslutter det, du sætter i gang i løbet af dagen. En god måde at skabe nye vaner på, er at lade nye tankemønstre og en ny praksis tage over i en glidende overgang. På den måde giver du dig selv mulighed for at vænne dig til en ny vane. Du giver dig selv en mulighed for at få resultater hurtigt. Sørg derfor for at sætte opnåelige mål til at begynde med. For nogle kan det lyde som en lille ting at give sig en god start på dagen. Faste rutiner som at gå i bad, spise morgenmad, afslutte morgenen (vaske op, rede sengen, etc.) kan hjælpe nogle mennesker med at undgå at skabe uløste situationer. Der behøver ikke at gå firkantet dagligdag eller Time Manager i den – det vigtigste er at blive opmærksom på, hvilke situationer i løbet af en dag, der typisk er anledning til uløste opgaver.

Parkering af opgaver

Det hænder at der er opgaver, situationer, problemer, der strækker sig over længere tid. Dage eller uger. Nogle af dem, kan du ikke gøre noget ved. Der er derfor god grund til at parkere dem. Det kan du gøre på mange måder. En af dem er at skrive dem ned i en notesbog. Du kan så en gang i mellem konsultere dine parkerede opgaver. Formentlig er der nogle, der er løst af sig selv. Andre gange skal de omformuleres. Det vigtigste er at du siger til din underbevidsthed, at du ønsker at slippe løsningsarbejdet med dem. Der findes måske også opgaver, der strækker sig over længere tid, fordi du ikke har lyst til eller føler overskud til at få gjort noget ved dem. Overskuddet kommer, jo mere du får afsluttet. Er det lysten der mangler, så tag en snak med dig selv om, hvor meget bedre du vil få det, når du har løst den opgave. Husk at skelne mellem overspringshandlinger og parkering af opgaver, fordi de er ude af din kontrol!

Stå op

Det gavner dig nødvendigvis ikke at blive liggende efter de otte timer. Hvis du er i tvivl om det, så kan du jo teste det ved at stå op efter de otte timer hver dag i en uge eller to. Det kan være, at du sætter dit vækkeur til at vække dig. Eller hvis det er vanskeligt at komme op på den måde, så få en til at hjælpe dig med at komme ud af sengen.

Sæt tempoet ned

De sidste indtryk du har, inden du lægger dig til at sove, er dem din underbevidsthed starter ud med at behandle. Uanset om det er problemer, uløste tanker, bekymringer eller blot uskyldige scener fra en film. Det er derfor en sund vane at lade hjernen slappe af en times tid inden du lægger dig til at sove. Specielt hvis du har vanskeligt ved at falde i søvn, så er det godt at slukke for tv og computer, holde sms-fri zone, lade bøger lægge. Foretag dig noget trivielt som at vaske op, tænd et stearinlys og kig ud af vinduet. Lad dagens tanker blot glide forbi. På den måde kommer hjernen ned i tempo og begynder at vænne sig til, at det snart er tid til at sove. Hvis du er i tvivl om det kan hjælpe dig, så giv det en chance en uge eller to. Det værste der kan ske er, at du finder ud af, at årsagen til at du har svært ved at falde i søvn, skal findes et andet sted. Det er en sund og harmløs metode, der hjælper dig.

Links:

Læs meget mere om søvnfaserne på Wikipedia (den engelske udgave).

The Brain’s Constructions and Deconstructions of “Reality”.

Forstå depression – (Understanding depression – Clicnical Depression Learning Path)

Share and Enjoy

Hvad er hypnose?

Der findes lige så mange definitioner og forklaringer, som der er mennesker, da hypnose opleves individuelt – og så alligevel er der nogle fællestræk.

Mange mennesker oplever, at det svarer til den tilstand de er i, når dagdrømmer eller er væk et øjeblik og falder i staver.

Du er i den tilstand, der medvirker, at du kan omgå din kritiske sans (den evaluerende og reflekterende bevidsthed)

Ofte er det i en tilstand af fysisk og mental afslappethed – det er i hvert fald den slags selvhypnose, jeg her introducerer dig til her.

Hvad indeholder denne artikelserie?

Del 1: Introduktion til selvhypnose og forberedelse til selvhypnose

Del 2: Fysisk afslapning

Del 3: Mental afslapning

Del 4: Forslag til underbevidstheden

Del 5: Selvhypnose trin-for-trin

Introduktion til selvhypnose

Hypnose og dermed selvhypnose er langt fra så magisk og mystisk, som nogle mennesker har en opfattelse af. Det er nemlig noget vi oplever hele livet igennem, der hedder det blot nogle andre ting; læring, indlæring, påvirkning, adfærdsændring, skabelse af tro og overbevisning, etc. Der sker det – for os alle – at vi livet igennem bliver givet nogle forslag, ligesom vi giver forslag til andre. Et positivt forslag kan være “Du er fantastisk smuk” eller “Det skal nok gå alt sammen”. Et negativt forslag kan være “Du bliver aldrig til noget” eller “Du forstår heller ingenting”. Da underbevidstheden arbejder bedst med gentagelser – jo flere af det samme overbeviser underbevidstheden om, at der er noget om snakken – vil et forslag, der er gentaget tilstrækkeligt mange gange resultere i, at man til sidst tro på det. Det bliver ens overbevisning. Og fra overbevisning er det næste skridt adfærd. Man begynder at handle efter det.

Al hypnose er selvhypnose

Når du er i trance, hypnose eller i den underbevidste tilstand, så er det dig og kun dig, der oplever, det du oplever. Sidder der en hypnoterapeut ved siden af dig og foreslår dig fx at opleve afslapning eller varme i den ene fod, så er det dig, der gør det hypnotiske arbejde ved at følge disse forslag. Det giver derfor god mening, når en hypnotisør siger, at al hypnose er selvhypnose. Du gør – i princippet – alt arbejdet selv.

Det giver derfor også god mening, at du kan bringe dig selv i den underbevidste tilstand og frembringe positive forandringer. Et eksempel på hvor selvhypnose anvendes er indenfor sport, hvor Tiger Woods har hjulpet sig et godt stykke med mentaltræning – et andet ord for selvhypnose. Lance Armstrong er et andet eksempel på en sportsudøver, der har benyttet sig af selvhypnose, og listen er givetvis meget længere.

Hvad kan selvhypnose bruges til?

Alle former for forandringer og ændringer i adfærd, der har sit udspring i sindet, det mentale, refleksionen, tankemønstre, etc. Da hypnose hænger sammen med din forestillingsevne, så er der – i princippet – ingen grænse for hvad du kan udrette, da det udelukkende er din egen forestillingsevne, der sætter grænsen. Det er i sig selv en grænseoverskridende tanke for mange. Det skyldes, at vi er påvirket meget mere af begrænsninger end af uendelighed, når vi er i vores bevidste tanker. En naturlig måde at begribe verden på. Det er samtidig en begrænsning for at flytte grænserne for dine muligheder. Derfor er det nødvendigt at være i den underbevidste tilstand, når du ønsker at foretage væsentlige og kvantespringslignende forandringer. Det hjælper at forestille sig det uendelige. Og til det formål er underbevidstheden din bedste ven.

Forberedelse til selvhypnose

Når du har besluttet dig for at udføre din selvhypnose, så finder du et sted, hvor du kan være i ro og fred i et stykke tid. Det kan være, at du sætter dig til rette i din yndlingsstol eller lægger dig i din seng lige før du skal sove (ret godt, hvis du fx ønsker at arbejde med søvnproblemer eller drømme).

Forberedelsen går ud på at opsætte rammerne for din underbevidsthed, så den kan hjælpe dig bedst muligt til at opnå de forandringer og resultater, som du ønsker.

Dit tema

Det vigtigste er derfor at du formulerer dit tema. Det kan være mundtligt, men også gerne skriftligt. Kriterierne for dit tema er følgende:

Det skal være kortfattet – ellers kan det gøre dig bevidst undervejs, hvis du skal arbejde for meget (mentalt) med at genkalde dig temaet.

Det skal formuleres i nutid – som om du var der nu. Det betyder at en god formulering er “Min stemme er rolig”. Det handler nemlig om det, du gerne vil opnå.

Det skal formuleres som det du gerne vil opleve, snarere end det du vil væk fra. En god formulering er “Jeg er glad” frem for “Jeg ønsker at slippe for at være trist”. Den sidste formulering binder din opmærksomhed og din underbevidsthed mod den triste tilstand. Det samme sker med formuleringen “ikke”. Undlad at bruge det ord. Der findes så mange andre, der kan anvendes, fx undlad, aldrig, snarere, etc. At undlade at bruge ordet “ikke” er også en god øvelse i det daglige, da det gør dit sprog mere levende og forståeligt. Du bliver vænnet til at bruge ord, der siger noget om, hvad du vil, fremfor det du ønsker at give slip på (en anden levende formulering).

Varighed

Dernæst er det vigtigt at formulere, hvor længe du forventer at være i hypnose. Du har nemlig et indre ur, der altid står klar til at hjælpe dig. Du kender det måske fra der, hvor du har sat vækkeuret til kl. 7, og så vågner du kl. 6.57… tilfældigt? Næppe.

Tilbagevenden

Til sidst er det vigtigt at gøre dig klar til at vende tilbage fra hypnose. Hvordan vil du gerne vende tilbage? Med en friskhed, lethed, positive tanker, positive muligheder, mærke forandringer i kroppen? Du kan vælge lige det du vil. En god ide er at vælge nogle ord, du vil bruge hver gang du udfører selvhypnose, så det nærmest er en remse for dig, du kan udenad. Så kan du nemlig lade den remse være en del af din mentale afslapning.

Der kan dog være forskel på hvad du ønsker at opleve, når du vender tilbage. Er du i gang med at arbejde med søvnproblemer, så er det nok en god ide, at vende tilbage med træthed, afslappethed, en oplevelse af at nyde at være døsig, etc. Så lær dig et par remser, der kan bruges til forskellige situationer.

Fortsæt med Lær selvhypnose – del 2 (fysisk afslapning)

Share and Enjoy

Du kan altså på den måde reducere antallet af bekymrede tanker og forestillinger ved at slappe af i din krop. Et godt sted at starte er i ansigtet. Kæberne og tungen har en stor betydning for den samlede afslappethed i kroppen, ligesom nakken og halsen er et naturligt sted for kroppen at være ikke-afslappet, når vi sidder eller står. Så når du lægger dig ned og vælger at slappe af i din krop, kan du starte med dit ansigt samt din nakke og din hals.

Afslapning af centralnervesystemet

Når du slapper din krop af og bevæger dig ind i den positive cyklus, hvor dit centralnervesystem også slapper af, kan du benytte dig af forskellige teknikker til at slappe så meget af, at du oplever at være i den underbevidste tilstand meget hurtigt.

Der findes et hav af teknikker, og jeg vil blot hive tre frem fra skuffen her. Det er de tre, som jeg selv ynder at benytte mig af, og det kan være, at du kan lade dig inspirere af dem, så du justerer teknikkerne til lige præcis dit behov.

Afslapningsbølgen

Forestil dig en bølge, som du kender den fra vandet eller måske, hvis du har oplevet at ligge på en luftmadras eller et tilsvarende bølgende underlag. Måske kan du så forestille dig, at en bølge af afslappethed kan bølge gennem din krop uden at behøver at gøre noget selv. Når den bølge bevæger sig forbi en muskel, så afsætter den et spor af afslappethed, så enhver unødig spænding kan opløse sig.

Slukke for kontakten

Måske du kan forestille dig en kontakt – en lysafbryder, en kontakt fra et stereoanlæg, en kontakt fra en vaskemaskine – uanset hvordan du forestiller dig den, så kan du føre en masse tynde ledninger fra den kontakt op til toppen af dit hoved. Placer den kontakt lige ud foran dig, så du kan række ud og tænde eller slukke. Forestil dig nu, at de ledninger leder elektriske impulser til din krop, og når kontakten er slukket, kan du opleve, at dine muskler er afslappede, mens du er i hypnose.

Denne metode kan du kombinere med en mental afslapning, så du samtidig slukker for dine tanker, skruer ned for lyden af dine tanker, eller på anden måde dæmper din bevidsthed til det niveau, hvor du kan arbejde med din underbevidsthed helt ubesværet.

Glidende afslapning

Du kan vælge hvilken muskel eller del af din krop, du ønsker at slappe mest af først. Nogle gange kan det være vanskeligt at vælge, så måske tager du bare den del af kroppen, der trænger mest med det samme. Dernæst kan du vælge den del, der nu synes mest anspændt, og opløse alle unødige spændinger. Det gør du ved at rette din opmærksomhed mod det sted, du ønsker at slappe endnu mere af, og der fokuserer du din opmærksomhed endnu mere på det sted, og forestiller dig, hvordan det er, når lige præcis det sted er i dets naturlige afslappe tilstand. Den form for glidende afslapning, hvor du vælger den del af kroppen, der trænger mest, sænker spændingen i resten af kroppen, mens du har fokus på en bestemt del. I og med at din opmærksomhed er optaget af afslapning, så vil det også være det, der virker på alle de andre muskler, der er udenfor din opmærksomhed, mens du fokuserer din opmærksomhed mod en bestemt muskel.

Et ocean af yderligere metoder

Disse metoder virker for mig. Det er metoder, jeg anbefaler. Samtidig anbefaler jeg også, at justere dem, så de passer til dit temperament, stemning og stil. For at holde gejsten og motivationen, så kan det engang imellem være nyttigt at finde en ny metode, der kan krydre din selvhypnose-hverdag.

Fortsæt til Lær selvhypnose – del 3 om selvhypnose (Mental afslapning)

Share and Enjoy

Ligesom for fysisk afslapning, så findes der et utal af metoder til at dæmpe den kritiske sans og sætte evalueringer, refleksioner, flyvske tanker, small talk på pause for en stund. Her vil jeg bringe tre af dem, som jeg foretrækker. Igen er det sådan, at det udelukkende er til inspiration for dig – så tilpas dem til dine behov eller brug den, som passer til dit temperament og din forestillingsevne.

Det dine pandelapper (Neo Cortex) har brug for, er at slappe af med enten trivielle opgaver eller opgaver, der på en måde udmatter bevidstheden, så den til sidst “giver op” og vælger at slappe af i stedet.

Trivielle opgaver indebærer oftest en vis forudsigelighed (1-2-3… hvad kommer mon efter 3?) og gerne noget, der på en måde er velkendt (fx tal og bogstaver).

Opgaver der giver bevidstheden en form for belastning vil typisk være noget med at sætte “for mange” opgaver i gang eller forsøge at forestille sig noget, der er tilpas komplekst til, at det ville være meget mere behageligt at slappe af.

Tælle baglæns

Du kan vælge at tælle baglæns fra fx 20 og lave den aftale med dig selv, at for hvert tal du tæller i dine tanker, kan du lade det næste blive mere utydeligt eller måske det bliver gummiagtigt og glider sammen til en gummiklat.

Du kan kombinere den metode med at du skriver hvert tal meget omhyggeligt på en tavle. Når et tal er skrevet, så visker du det ud og skriver det næste.

Læse baglæns

En variation over den foregående er at udskifte en talrække med alfabetet og kombinere det med en belastningsopgave i at læse alfabetet bagfra. De fleste kender remse-sangen om alfabetet, så derfor er det meget uvant at læse alfabetet bagfra. Det er i øvrigt et eksempel på en fantastisk god øvelse til at skabe nye forbindelser i hjernen – svarende til, at du vælger at bruge den modsatte hånd en hel dag (højre hånd for venstrehåndede og vice-versa).

Anvende et fordybningsord

En tredje metode, som jeg ynder at bruge, hvis jeg er et sted, hvor jeg ikke kan ligge eller sidde behageligt og lukke øjnene. Det fungerer rigtigt godt, hvis du har været i hypnose, og der har fået “ankret” et ord, som du kan anvende til at bringe dig selv i en underbevidst tilstand. Det kan være “dybere, dybere, dybere” eller “lettere, lettere, lettere”. Det sidste ord er at foretrække, hvis du er nedtrykt, deprimeret eller på anden måde trænger til at løfte stemningsniveauet. I så fald giver det en positiv sideeffekt at bruge ordet “lettere”.

I underbevidstheden

Hvad sker der så, når du er i den underbevidste tilstand? Læs mere i Lær selvhypnose – del 4 (forslag til underbevidstheden).

Share and Enjoy

Det bedste råd er, at blot at give dig selv fred og ro til at være i den underbevidste tilstand og lade dit tema eller dit forslag gøre alt arbejdet. For det er sådan, at underbevidstheden nok skal hjælpe dig med at skabe de forestillinger, du har brug for i relation til dit tema.

Nogle mennesker bruger de første gange til blot at træne den underbevidste tilstand, frem for at forvente mirakuløse forandringer. Et forslag til selvhypnose de første gange kan fx være “Jeg oplever hypnose, når jeg udfører selvhypnose”.

Hjælperen

Underbevidstheden er din gode ven. Du kan blot læne dig tilbage og lade underbevidstheden give dig de forestillinger, billeder, muligheder, svar, spørgsmål, som er de rigtige for dig. Jo mere du forsøger at styre din selvhypnose, jo sværere er det for underbevidstheden at trænge igennem med positive forandringer.

Allerede ved din forberedelse har du ladet underbevidstheden forstå, hvilket tema du ønsker at arbejde med. Formulerer du dit tema klart, nutidigt, kort, fremadrettet, så har du gjort din del af arbejdet. Resten kan du overlade til underbevidstheden.

Giv slip.

Underbevidstheden er klar til at guide dig til rette. Når du udfører selvhypnose, så er det jo netop fordi, der er noget, der bedre kan arbejdes med i underbevidstheden end i bevidstheden. Derfor giver det god mening at give underbevidstheden “arbejdsro” og give slip på alle forventninger til, hvordan du får indfriet dine forventninger.

Fortsæt til den sidste artikel Lær selvhypnose – del 5 (selvhypnose trin-for-trin)

Share and Enjoy

Der findes ingen absolut rigtig måde at udføre selvhypnose på. Dette er den måde, jeg bruger og anbefaler selvhypnose på. Det er udelukkende til inspiration. Tag det du kan bruge, tilpas det til din stil og dit temperament.

For nogle er selvhypnose noget af det mest naturlige i livet, for andre er det noget, der skal arbejdes lidt med, før oplevelsen af at være i hypnose er som forventet. Og rigtige mange mennesker befinder sig mellem de to tilstande.

Har du brug for at opleve hypnose inden eller når du er i gang med at gøre selvhypnose til en daglig praksis, så er det naturligt at opsøge en hypnotisør/hypnoterapeut, som kan bringe dig i den underbevidste tilstand, når du ønsker det. En hypnotisør kan også hjælpe dig med at skabe nogle “ankre”, som du kan trække på, og på den måde hurtigere og nemmere bringe dig selv i den underbevidste tilstand.

Du kan selvfølgelig også benytte dig af indspillede hypnoser til at guide dig vej ind i underbevidstheden. Til det formål har jeg indspillet en hypnose med hypnosetræning. Den kan du downloade gratis, når du tilmelder dig nyhedsbrevet (via boksen i højre kolonne).

God fornøjelse med selvhypnosen – her er opsamlingen på de fire foregående artikler:

Forberedelse

Formuler dit hypnosetema og kombiner det med varighed samt hvordan du gerne vil opleve at vende tilbage fra hypnosen. Det kan du fx gøre på følgende måde:

Jeg går nu i hypnose i fem minutter med formålet at min stemme er rolig, når jeg er sammen med andre mennesker. Når jeg vender tilbage er det med friskhed i tankerne, lethed i sindet og i en positiv stemning.

Fysisk afslapning

Det kan være godt at lade kroppen slappe lidt af inden du går i gang med den mentale afslapning. Når du har arbejdet med selvhypnose i et stykke tid, kan du lade de to faser smelte sammen, så når du begynder på din mentale afslapning, følger din fysiske afslapning med.

Mental afslapning

Find den metode, der på enkel og let vis dæmper din kritiske sans og din bevidste tanker, så du bliver mere og mere underbevidst og til sidst befinder dig der, hvor du blot kan lade underbevidstheden tager over.

Forslag til underbevidstheden

Under din forberedelse har du fortalt din underbevidsthed, hvad du ønsker at arbejde med, forbedre, forstærke, arbejde hen imod. I princippet kan du derfor blot læne dig endnu mere tilbage og lade underbevidstheden komme til. Tænker du “Er jeg i hypnose nu?” er det et tegn på, at du er på vej til at være mere bevidst end underbevidst.

Tilbagevenden

Når din periode er gået, så vender du tilbage til dine bevidste tanker – med mindre du har givet dig det forslag, at du ønsker at glide direkte ind i søvnen bagefter. Du vil opleve en form for impuls, hvor du bliver mere og mere bevidst, når din periode er ovre, og de forslag du har formuleret vedrørende din tilbagevenden vil nu begynde at indvirke på din bevidsthed.

Share and Enjoy