Selvhypnose

Da al hypnose og trance er en tilstand, du selv bringer dig i, er det naturligvis også muligt for dig, at arbejde med hypnose på egen hånd. Selvhypnose adskiller sig i al sin enkelhed fra hypnoterapi ved, at du er alene om hypnose i selvhypnose. Du kan måske være guidet af en optagelse fra en hypnotisør, fra dig selv eller arbejde med dine egne mentale billeder i stilhed.

Her på siden lægger jeg nogle optagelser ud til fri download jævnligt. Det er generelle selvhypnoser, der har en forløsende effekt. Nogle skal lytte til optagelsen et par gange før de kommer ind i trancen på en nem og enkel måde, mens andre er i gang allerede fra første minut. Finder du det derfor vanskeligt at følge alle forslagene første gang du lytter til optagelsen, så lyt et par gange mere, og lige pludselig har du glemt, hvad det var, du fandt vanskeligt ved at følge forslagene.

Metoden for selvhypnose er egentlig ret enkel. Find et behageligt sted, hvor du kan sidde eller ligge i fred i 15-30 minutter. Tænd for din afspiller, luk øjnene og følg forslagene. Når optagelsen er slut vender du tilbage igen med en lethed i sindet og med positive tanker.

I forbindelse med hypnoterapi giver jeg altid mulighed for at du kan lære selvhypnose, så du kan gå hjem og forstærke de positive forandringer der allerede er indtruffet.

Har du brug for at arbejde decideret med selvhypnose, så har jeg tilrettelagt et forløb med henblik udelukkende på selvhypnose. Læs mere om det på siden om selvhypnoseforløb.

 

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS